Stram udlændingepolitik og ægte velfærd

Nu, hvor det er sommer og ferie, er der tid til at reflektere lidt over det oplevne fra foråret. Også for mig, der af en eller anden grund kom til at tænke over en busreklame der kunne ses på bybusserne her i Århus i maj. Streameren prydes af fotos af Pia Kjærsgård, Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl, og ved siden af et Dansk Folkeparti logo står med sirlig skrift:
"Stram udlændingepolitik og ægte velfærd"

- vi lader den lige stå lidt ...

... og går så videre med at dissekere budskabet en anelse. For pudsigt nok, så lover reklamen fra Dansk Opportunistparti lige præcis det, jeg påstod de danske vælgere gerne vil have i mit tidligere indlæg, Skad dig selv.

"Ægte velfærd" - det er løftet om den gode samvittighed over for landets svageste. Det er værnet mod de åbenlyse uretfærdigheder.

"Stram udlændingepolitik" er så til gengæld løftet om at intet forandrer sig. En "stram udlændingepolitik" sigter på at holde antallet af udlændinge i Danmark så lavt som muligt. Vi skulle nødig komme til at se noget vi ikke kender til i forvejen, og alle disse mørkhudede, burkaklædte kvinder og langskæggede mænd på gaden lover ikke godt. Hvad bliver det næste? Turbaner?

Pudsigt nok, så er én af vejene til gennemførelsen af "stram udlændingepolitik" en reduktion af den "ægte velfærd" for de mennesker man ikke ønsker i landet. Starthjælp, 24års reglen og uværdige forhold på asylcentrene er fremragende eksempler.

Hvordan man så kan kalde noget for "ægte velfærd" når det ikke gælder alle, går forbi min forstand. Det harmonerer i hvert fald skidt med det ideologiske grundlag for velfærdstanken; vær mod andre som du ønsker andre skal være mod dig - lad dem med overskud hjælpe dem med underskud - selv en hedning som jeg fristes til at sige: elsk din næste.

Men OK, lad os bare for et øjeblik købe den med at de afbildede personer virkelig ønsker både "ægte velfærd" og "en stram udlændingepolitik", uanset hvor selvmodsigende det kan forekomme. Det kan jo være at det før i historien er lykkedes at kombinere de to ting. Lad os se om vi kan finde nogle steder hvopr det er lykkedes at skabe velstand, samtidig med at man har fået fortalt en udvalgt gruppe mennesker at de var uønskede.

- og jo, det kan vi godt finde:
Sydafrika, pre-Mandela, var et land hvor folk levede i velstand, tryghed og idel harmoni - så længe de altså ikke lige var sorte.
Nazi tyskland, hvor arierne vel egentlig havde det meget godt, så længe de ikke lige var belemret med en samvittighed der gav dem brækfornemmelser over hvordan man behandlede jøderne (eller er den sammenligning for tyk? - mnaarj, vel egentlig ikke).
De amerikanske sydstater før borgerkrigen skabte også vækst og fremgang for de udvalgte få.

Det er rart at kunne finde den slags eksempler, så vi bedre kan se for os hvad det er for et behageligt samfund vi bevæger os hen imod.

Man kan så glæde sig over, at modsvaret til de omtalte busannoncer kom fra Århus Sporveje selv. Ikke uden humor, lavede de annoncer til bagsiden af busserne. Her søgte de nye chauffører, ved hjælp af et layout der mindede forbløffende meget om DFs. Der var også 3 personer afbildet, omend disse var af anden etnisk oprindelse end dansk. Og med samme sirlige skrift som blev brugt på DFs annonoce stod skrevet: "Her er plads til alle".