mandag den 24. september 2007

Hvornår man har lov at være racist

De fremtrædende DF'ere Mogens Camre, Søren Krarup og Morten Messerschmidt slipper nu for en straffesag for overtrædelse af racismeparagraffen, ifølge dr.dk. Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination havde ellers lagt sag an mod dem, efter der var kommet udtalelser fra dem som "Asmaa Abdol-Hamid trænger til psykiatrisk behandling" og "muslimske samfund er taber-samfund". Men de slipper for sagen, fordi Statsadvokaten mener, at der gælder en særlig lang snor for offentligt debatterende politikere. Helt præcist citeres Statsadvokaten som følger:

- Statsadvokaten har ved sin afgørelse navnlig lagt vægt på, at de nævnte politikere som medlemmer af henholdsvis Folketinget og Europaparlamentet for Dansk Folkeparti har taget aktiv del i den politiske debat for en restriktiv udlændingepolitik blandt andet vendt mod muslimer.

Med andre ord, hvis det er alment kendt at man er racist må man også gerne ytre sig racistisk. Interessant.

Da det vil være læsere af min blog bekendt, at jeg ikke er nogen tilhænger af DFs særlige forestillinger om hvordan man kommer bedst ud af det med hinanden på tværs af kulturskel, så går jeg ud fra at jeg også slipper for yderligere tiltale i anledning af at jeg her kalder de 3 herrer for racister.

0 kommentarer: