Web 2.0 - et udtryk for alderdom?

Jeg var sammen med mine Kultur Købmand elever i dag. Et af emnerne var internettet, og hvad det betyder for dem der gerne vil ud med deres kulturelle produkter, hvad end det så er musik, bøger, film, billeder eller andet. Vi gennemgik blandt andet The Long Tail, og kom også ind på begrebet Web 2.0.

Web 2.0 er, kort fortalt, et begreb der dækker over den udvikling, at nettet er gået fra at være en samling af mere eller mindre statiske sider, nogenlunde svarende til en større udgave af brochurehylden nede på folkebiblioteket, til at være et sted hvor man interagerer socialt. Kodeordet er i dag brugergenereret indhold. Via steder som myspace.com, second life, diverse fora, blogs og chatsites er nettet blevet til noget man deltager i, snarere end noget man kigger på.

Men efterhånden som vi snakkede om det, gik det op for mig at mine elever, der alle er først i 20erne, aldrig rigtig har brugt nettet på anden måde. Web 2.0 er muligvis en videreudvikling af teknologien, en udvikling som har været meget tydelig for dem af os der som voksne har fulgt internettets udvikling gennem de seneste 10 år. Men de unge voksne ser nok snarere nettets nuværende stade som den naturlige virkemåde for det værktøj nettet vitterligt er, og det "oprindelige" internet (anno 1995) som det versensomspændende netværks teknologiske barndom.

Og heromkring begyndte jeg at indse, at det at sætte et begreb som Web 2.0 på den her udvikling nok i højere grad kan ses som et tegn på at vi på over 30 har brug for at manifestere at den her fascinerende ting vi kalder internettet har udviklet sig, end det er noget egentligt banebrydende. For dem der er vokset op med nettet som en del af deres barndomsmiljø, er der ingen grund til at begynde at sætte nye labels på nettet bare fordi det har fået udvidet sin virkemåde. Web 2.0 er et begreb, folk på min alder (og ældre) bruger for at forstå hvordan verden udvikler sig.

Lige cirka her omkring følte jeg mig pludselig gammel.